|
Vandplejeudvalgets opgaver
KÅS vandplejeudvalg arbejdede i 1970-erne med de store og
omfattende forureninger fra Karup Kartoffelmelsfabrik, fra rensningsanlæggene og
fra dambrugene. Listen over forureningssager var lang.
|
I forsøgene på at bekæmpe forureningerne gik KÅS i 1976 ind i et samarbejde med
Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet fik bemyndigelse til at repræsentere
Sammenslutningen og anmeldelse af flere af de mange forureninger, der blev
konstateret i 1970-erne, blev foretaget af Forbundet. |
|
Dambrug og rensningsanlæg:
Forbundet gjorde f.eks. Karup og Ikast kommuner opmærksom på forureninger, der stammede fra dambrug og rensningsanlæg. Til Karup kommune skrev Forbundet, at der var meget slam i Karup Å på en strækning på 4-5 km nedstrøms Karup by og at denne forurening var tiltaget i løbet af de seneste 2 år. Forureningen stammede formodentlig fra det store dambrug ved Karup Elektricitetsværk.
|
Forbundet konstaterede desuden, at antallet af lammehaler var tiltaget neden for udløbet af Karup by's rensningsanlæg samt ved kloakgrøften fra Kølvrå by.
Henvendelsen fik et positivt udfald. I september 1976 meddelte Karup kommune Sammenslutningen, at byrådet havde besluttet at opføre et nyt rensningsanlæg, som skulle rense spildevandet fra Karup by, Kølvrå by og fra Flyvestationen.
|
|
Vådfoder:
Et tilsvarende heldigt udfald fik Sammenslutningens arbejde med at bekæmpe forureningen fra dambrugene. Den kraftige forurening fra dammene og den
voldsomme udledning af slam i 70-erne skyldes i høj grad, at dambrugerne fodrede med vådfoder - hakkede skidtfisk.
Karup kommune valgte da i begyndelsen af 80-erne at nedlægge forbud mod, at Karup Elværks Dambrug og Uhre Dambrug brugte vådfoder. Dambrugerne rettede sig i begyndelsen ikke efter forbudet og sagen endte i retten i Kjellerup. Resultatet blev, at dambruget fik en bøde på 20.000 kr.
Endelig er det værd at nævne, at Danmarks Sportsfiskerforbund på
Sammenslutningens vegne anlagde
|
sag mod ejeren af Halle Dambrug II, fordi Sammenslutningen
mente, at det var dambruget, som var årsag til at ørrederne i åen var forsvundet.
Dambrugeren havde ikke fulgt sin tilladelse, da han anlagde dambruget og han havde ikke
etableret en fisketrappe.
Sagen blev afgjort ved landsretten i 1983. Dommen gav
Sammenslutningen en erstatning på 10.000 kr. til udsætning af fisk og 40.000 kr. som erstatning for manglende muligheder for at fiske.
Selvom situationen for Karup Å er bedret betydeligt er der stadig mange opgaver, som vandplejeudvalget er nød til at tage sig af.
|