Frivillige fra de forskellige fiskeklubber ydede i lørdags en flot indsats, da Karup Å Sammenslutningen afholdt sin 3. Vandplejedag. De 15 fremmødte færdiggjorde flere større projekter mellem Sdr. Resen og Hagebro. Opgaverne var bl.a. oprydning efter udlægning af gydebanker i Vormstrup, udplantning af vandplanter og etablering af grenskjul til yngel samt klargøring til et kommende projekt.
Ud over arbejdet i de 3 projektområder i Karup Å klargjorde vi tillige 3 andre gydebanker her og havde et arbejdshold i Feldborg Bæk hele lørdagen. Vi fik udrettet en masse og havde en rigtig hyggelig dag med god stemning og var tilsmilet af godt vejr. Frokosten blev nydt ved Pavillonen i Fårbæk. Stor tak til alle frivillige for en rigtig flot indsats.
|
|
|
|
|
|