Sådan påvirker bæveren vores vandløb

Bævere skaber en ny og anderledes natur, der hvor den etablerer sig. De ændrer i hoved-træk vores vandløb fra at være hurtigt flydende til at være mere stillestående. Det medfører en ændret sammensætning af insekter og smådyr på den strækning af vandløbet, der påvirkes af bævernes dæmning.

Bævere fjerner desuden træer langs med vandløbet, til føde og til bygning af dæmninger, og det medfører et mere lysåbent vandløb. Kombinationen af et lysåbent og mere stillestående vandløb øger vandets temperatur og reducerer vandets iltindhold. Det har konsekvenser for både plantesammensætning, insekter og fisk.

De strækninger, der bliver påvirket af bæverens dæmning, vil gå fra at være mulige gyde- og opvækstområder for laks, ørred, stalling og en række andre fiskearter, til at være stillestående områder med sandaflejring – uegnet til gydning og opvækst.

Bæverens dæmninger begrænser samtidig fiskenes fri vandring op- og nedstrøms i det påvirkede vandløb.

Bæveren findes i Karup Å systemet

Bæveren har etableret sig lidt i Haderis Å samt den ses jævnligt i Karup Å. Det er p.t. uvist hvor mange der er tale om og om hvorvidt der er ved at ske en egentlig etablering med bosteder i Karup Å og dens mange sideløb.
Vi beder alle om at holde øje hermed og melde til Vandplejeformanden hvis der observeres noget usædvanligt (Ud over at man til tider kan se en svømmende bæver). Specielt hvis man observerer begyndelse etablering af bo-steder men i særlig grad hvis man ser opstemning eller lignende,

Kommentar fra Formanden i Danmarks Sportsfiskerforbund

(April 2021)

Forvaltningsplan bør indeholde kort over egnede vandløb 
I Vestjylland mærker man allerede til bæverens indtog. Det gælder blandt andet i Gryde Å og en række andre tilløb til Storå, hvor laksen efter mange års kommunal indsats samt ihærdigt frivilligt arbejde fra lystfiskere ellers er kommet tilbage og nu ikke længere er afhængig af udsætninger.

- Det er både ærgerligt og uholdbart, at man lader bæveren brede sig steder, hvor man fra både myndighedernes side og med en stor frivillig indsats har formået at få genetableret vandløb med en rig natur og et godt vandmiljø. Derfor foreslår vi, at bæverforvaltningsplanen bør indeholde et kort, der med et trafiklyssystem markerer, i hvilke vandløb bæverens tilstedeværelse vil være uproblematisk og i hvilke den vil udgøre et problem i forhold til andre beskyttede arter. Her vil det naturligvis give mening at inddrage fiskefaglig ekspertise fra blandt andre DTU Aqua, siger Torben Kaas og slutter:

Husk, at der er cirka 50.000 km vandløb i Danmark, som ikke indgår i vandplanerne, og hvor bævernes dæmninger ikke har negativ indflydelse på fiskebestandene og de dyr, der lever i højt målsatte vandløb. Det er værd at tage med i overvejelserne, når hensigten med at forvalte bæveren vel i hovedtræk drejer sig om at skabe en mere rig og mangfoldig natur, siger Torben Kaas.

                        ---------------------------------