Okker er iltet jern, der udfældes og lægger sig i vandløb som et rustrødt lag på bund og planter. I så fald er vandløbet kraftigt okkerforurenet.

Alvorlige okkerforureninger opstår især ved dræning af jernholdige og kalkfattige jorde. Problemerne er størst vest for israndslinien, på grund af jordbundsforholdene her.

Jernforbindelserne er under iltfattige forhold normalt bundet. Særligt ved dræning, men også ved udgrøftning og høj vandstand kan jernet frigøre sig og løbe ud i vandløbene. Her kan jernforbindelserne ved iltning udfældes som okker. Udfældet okker og andre jernforbindelser er en betydelig trussel for dyre- og planteliv. Ved kraftige koncentrationer dør fisk og andet dyreliv.

• Døgnfluer, slørvinger og andre smådyr dør ved okkerbelastninger på 0,2 - 0,5 mg ferrojern/l.
• Æg og yngel af ørreder påvirkes negativt ved koncentrationer over 0,5 mg ferrojern/l
• Ved koncentrationer over 2 mg ferrojern/l dør fisk og andet dyreliv.

Der eksisterer grænseværdier for, hvor meget jern der må være i vandløbene, afhængig af vandløbenes målsætning. Grænseværdierne gælder for vinterforholdene, hvor der er størst afstrømning og dermed højest okkerindhold.

Okkerudledning kommer primært fra dræn som dræner landbrugsarealer. Særligt ved rengøring (Spuling) af drænrør, kan der vaske rigtig meget okker ud og der findes særlige regler for hvorledes landbruget skal gøre dette, for at undgå problemer med okker udledning.
Oprensning af tilløb, ændring af vandløbets vej samt restaurering eller anlæggelse af søer, er ligeledes medvirkende til okker forurening.

Læs mere om okker problematikken her:

https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/tilskudsordninger/okkerbekaempelse