Bjørneklo
De tre store bjørnekloarter kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum) er alle invasive planter. Kæmpebjørnekloen er almindelig overalt i landet, mens de to øvrige arter er meget sjældne i Danmark. Da de tilmed er nemme at forveksle med kæmpebjørneklo og bekæmpelsen af dem er ens, beskrives de her alle under navnet kæmpebjørneklo.
Kæmpebjørneklo er en skærmplante. Den bliver normalt to til fem meter høj og har op til tre meter lange blade. Stænglen kan blive ti cm i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter nederst.
Planter, der lige er spiret frem, har runde blade, men bladene bliver efterhånden takkede, og fuldt udviklede blade er fligede og stærkt takkede.
Kæmpebjørnekloens blomster er hvide og sidder i skærme i toppen af stænglen. Skærmene er ca. 50 cm brede med 50 til 150 grene. Der kan være mere end 80.000 blomster på en enkelt plante.
Blomstringen sker fra juni-august. Fra juli danner bjørnekloen frø. I gennemsnit sætter en plante 20.000 frø.
Bjørneklo observeres flere steder Karup Å dalen og nedenfor er reglerne angivet for bekæmpelse.
Lovgrundlag
Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.
Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.
Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse om drift af landbrugsjorde
Rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo er ikke omfattet af denne lovgivning.
Indsatsplaner og lovstof
Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo fra 2006, fik kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Private lodsejere blev hermed forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på deres ejendom, hvis denne ligger i et område der er omfattet af en indsatsplan. Indsatsplanen skal bl.a. indeholde en vejledning om hvilke metoder der er egnede til bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
NB: Nye regler: Nye regler for bekæmpelse af kæmpebjørneklo pr. 1. juli 2017
Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Bekendtgørelse af Lov om drift af landbrugsjorde
Med den nye bekendtgørelse foretages bl.a. følgende ændringer:
- kommunen får mulighed for, under visse betingelser, at fortage
- bekæmpelse for ejerens eller brugers regning i de tilfælde hvor ejeren eller brugeren ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse.
- strafmuligheden er ophævet, således at der ikke længere kan indgives politianmeldelse mod ejeren eller brugeren
- Ændrede krav til indhold af påbud når kommunen påtænker at foretage bekæmpelse for ejers eller brugers regning.
Indsatsplaner der er vedtaget inden den 1. juli 2017, er fortsat gældende, men således at de nye regler finder anvendelse. Det betyder, at kommunerne ikke vil kunne indgive politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud, der er begrundet i en tidligere vedtaget indsatsplan. Påbud udstedt inden den 1. juli 2017, hvori det varsles at kommunen vil foretage politianmeldelse kan således ikke håndhæves, og der skal udstedes nyt påbud. Såfremt kommunen påtænker at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning skal dette fremgå af påbuddet.
Beløbet på 3,81 kr. pr. kvadratmeter som kommunerne højst kan opkræve hos ejer eller bruger, der ikke efterkommer et påbud, er inklusive eventuel moms, som derfor ikke kan tillægges udover.