Indbydelse til Vandplejedag

Kære alle. Karup Å Sammenslutningen inviterer traditionen tro til 3 vandplejedage her i efteråret. Den første fælles vandplejedag for alle foreninger er lørdag den 16. August kl 9.00, hvor vi mødes ved på plænen før Spejdergruppens hus, Vallerbækvej 6b, 7470 Karup. Noget af årsagen til de gode fangster de senere år kan givetvis tilskrives Karup Ås´s vilde havørred stammes evne til og muligheder for at formere sig ved gydning og opvækst på de mange gydebanker. For at gydebankerne til vinter kan fungere optimalt, er det vigtig at tilse og pleje dem rundt om i Karup Å og tilløb. Arbejdet består i at løsne gruset på den forreste del af en gydebanke med greb og sørge for, at denne del af gydebanken er friholdt for vegetation og tilgængelig for ørredernes gydning. Derudover løsnes gruset i de forskellige strømrender på gydebanken. Vær med når dette arbejde udføres i fællesskab i hyggelig selskab med lystfiskere fra de mange foreninger langs åen. Beklædning efter vejret. Skridtstøvler eller waders og evt. en havegreb vil være en god ide at medbringe. Karup Å Sammenslutningen er som sædvanlig vært for frokostforplejning og drikkevarer. Vi forventer at være færdige omkring kl 15. Den næste vandplejedag er lørdag den 30. aug. og den sidste foregår den 13. sept, såfremt der er behov. Nærmere information senere. Tilmelding på mail (ivanandersen2@gmail.com) eller SMS (24432235) senest torsdag den 14 august. Vi håber på stort fremmøde og hyggelig samvær. Bedste hilsner Ivan, KÅS Vandløbspleje

Skærmbillede 2025 08 09 Kl. 06.57.28