KÅS Konkurrencen 2025

Tak for endnu en fantastisk weekend ved Karup Å

Karup Å Sammenslutningens årlige fiskekonkurrence er veloverstået – og sikke en weekend vi har haft!
Med masser af gode grin, fortællinger om svære havørreder og nogle rigtig flotte fangster, har vi igen bevist, at Karup Å ikke bare er en å – den er et samlingspunkt for passion, fællesskab og kærlighed til naturen.

En stor tak skal lyde til:
• Alle deltagere for jeres indsats og engagement 🎣
• De frivillige, sponsorer og lodsejere – uden jer var konkurrencen ikke mulig  ❤️

Hele overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til vandplejearbejdet i Karup Å, hvor vi arbejder målrettet for at forbedre havørredens levevilkår. Det betyder, at din deltagelse ikke bare gav gode oplevelser ved åen – den gavner også selve åen og vores fiskebestand.

Hvis du har lyst til at hjælpe med at omsætte overskuddet til natur, så kom og give en hånd med ved gydebankerne, vandløbspleje eller andre tiltag. Der er vandplejedage den 16. og 30 august samt 13. september.

Som formand for KÅS er jeg stolt af at stå i spidsen for en forening, hvor vi både nyder fiskeriet nu og arbejder for, at også kommende generationer også kan opleve glæden ved en stor havørred i Karup Å.
Jeg håber vi alle ses igen næste år til Karup Å konkurrencens 25års jubilæum – indtil da: Knæk & bræk!

Top10 fangster