Indbydelse til vandplejedag 2

Kære alle. Karup Å Sammenslutningen inviterer nu til anden fælles vandplejedag for alle foreninger. Den løber af stablen lørdag den 30. August kl 9.00, hvor vi mødes på P-pladsen ved Fiskestien Åbakkevej 22, 7540 Haderup. Vi besøger denne gang vandløb i Haderis Å systemet. Arbejdet består i at løsne gruset på den forreste del af en gydebanke med greb og sørge for, at denne del af gydebanken er friholdt for vegetation og tilgængelig for ørredernes gydning. Derudover løsnes gruset i de forskellige strømrender på gydebanken. Vær med når dette arbejde udføres i fællesskab i hyggeligt selskab med lystfiskere fra de mange foreninger langs åen. Beklædning efter vejret. Skridtstøvler eller waders og evt. en havegreb vil være en god ide at medbringe. Karup Å Sammenslutningen er som sædvanlig vært for frokostforplejning og drikkevarer. Vi forventer at være færdige omkring kl 15. Den næste vandplejedag er lørdag den 13. sept. Nærmere information senere. Tilmelding på mail (bbbroberg@mail.dk) eller SMS (23 23 12 61) senest torsdag den 28. august. Vi håber på stort fremmøde og hyggelig samvær. Bedste hilsner Ivan og Bruno, KÅS Vandløbspleje

Skærmbillede 2025 08 21 Kl. 06.46.39